Nostalgia - originalt maleri
"Nostalgia" er din historie og op til fri fortolkning - men min oprindelige inspiration var mønstret i en knækket flise, som mindende mig om noget så forskelligt som Michelangelos "Skabelsen af Adam" og det dramatiske sammenstød mellem bølgerne i Kattegat og Skagerak. To vidt forskellige steder i verden, men begge steder som har betydning for mig. Det er i min fortolkning blevet til et maleri om at række ud og finde hinanden - også selvom bølgerne går højt.
Værket er originalt, håndmalet og der findes kun det ene eksemplar.
Maleriet er opbygget i mange lag og kan vendes på alle leder, da det er signeret på bagsiden.
Forsiden af maleriet kan signeres efter køb, hvis du ønsker det.
Maleriet er opbygget i lag af akryl, oliepastel, tørpastel, kul, spray og blyant, og er efterbehandlet med to lag semi-mat lak for at beskytte det og bevare farverne bedst muligt.
Mål: 120x150x2 cm.
Hvis der kommer ramme på, bliver det ca.3,5 cm dybt.
Maleriet kan ses i mit atelier i Virum efter aftale.
For fremvisning - kontakt mig gerne her: Send mail
Leveres med fragtmand til din adresse, for kun 350 kr i hele Danmark.