"We Belong" – originale malerier inkl. rammer
"We Belong" består af to store abstrakte malerier, der er skabt som ét samlet værk.
For mig handler værket om det at kunne spejle sig i et andet menneske. Ikke om at være ens, men om at være forskellige på en måde, der alligevel får os til at passe sammen.
Hvert værk kan stå alene – men sammen forstærker de hinanden med farverne og bevægelserne i maleriet, som fortsætter fra det ene maleri til det andet.
Malerierne er opbygget i lag af akryl, kul, oliepastel, tørpastel, spray og blyant og er efterbehandlet med satin mat lak for at beskytte det mod snavs og falmning.
Mål: (2x) 100x120x2 cm.
Malerierne er originale, unikke og håndmalede og sælges som et samlet sæt. Begge værker er monteret i smukke, massive egetræsrammer i natur eg, som understreger og fuldender værkets samlede udtryk.