Når en virksomhed investerer i kunst til kontoret, mødelokaler, lobbyen, gangarealer eller kantinen, er det meget mere end blot dekoration. Kunst kan skabe et inspirerende arbejdsmiljø, fremme kreativiteten og styrke virksomhedens identitet.
At have kunst på væggene sender et signal til både medarbejdere og gæster om, at virksomheden værdsætter æstetik, innovation og trivsel.
Kunstværker kan fungere som samtalestartere, skabe en følelse af fællesskab og endda forbedre produktiviteten ved at skabe en mere behagelig og stimulerende arbejdsplads.
Det er en investering i både medarbejdernes trivsel og virksomhedens image at hænge inspirerende værker på væggene.
Fordele ved kunst på arbejdspladsen
Øget trivsel og motivation
Kunst kan påvirke humøret positivt og skabe en mere behagelig arbejdsplads, der kan øge både medarbejdernes trivsel og produktivitet. Farver, former og udtryk kan inspirere til nye ideer og løsninger ved at skabe et miljø, der opmuntrer til nytænkning og innovation.
Styrkelse af virksomhedens identitet
Den kunst, der pryder væggene i din virksomhed, kan afspejle jeres værdier og kultur, og give virksomheden et unikt præg. Samtidig sender det et stærkt signal til både kunder og samarbejdspartnere, der besøger virksomheden.
Forbedret arbejdsmiljø
Undersøgelser viser, at et æstetisk tiltalende arbejdsmiljø kan reducere stress og øge medarbejdertilfredsheden. Når medarbejderne føler sig godt tilpas i deres omgivelser, kan det føre til lavere sygefravær og øget produktivitet.
Skattemæssige fordele
Udover de mange æstetiske og arbejdsmæssige fordele, er der også en række skattemæssige fordele ved at købe kunst til virksomheden. Virksomheder har mulighed for at udnytte skattemæssige fradrag ved køb af kunstværker, der opfylder visse betingelser.
Ifølge dansk skattelovgivning kan kunstværker, der hænges eller stilles op i virksomhedens lokaler, afskrives som en driftsudgift, hvilket giver skattemæssige fordele for din virksomhed.
Det betyder, at værdien af kunstværket kan afskrives med op til 25% om året, hvilket giver en løbende skattebesparelse.
Hvis prisen på værket er under 32.000 kr. kan virksomheden trække hele beløbet fra det år hvor kunstværket bliver købt.
For at kvalificere sig til denne fordel skal kunstværket være skabt af en nulevende kunstner og være købt direkte fra kunstneren eller fra et galleri der har værket i kommision.
Tag det første skridt mod en virksomhed med kunst på væggene
Ved at investere i kunst får din virksomhed altså ikke kun en smukkere og mere inspirerende atmosfære og et behagligere arbejdsmiljø, men det er også en investering, der kan betale sig på bundlinjen.
Lad mig hjælpe dig med at vælge de rigtige værker, der passer til din virksomheds vision og skaber et rum, hvor inspiration og kreativitet trives for dig selv og dine medarbejdere.
Hos Art Flair Studio hjælper jeg gerne virksomheder med at vælge den rette kunst, der passer til netop jeres profil og lokaler.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at integrere kunst i din virksomhed.