Hold dit event hos Art Flair Studio.

 

Er du kreativ, og har du lyst til at holde kurser, udstillinger eller workshops i dit kreative virke?

Så er det måske dig jeg leder efter?

Jeg søger kreative mennesker, som har lyst til at indgå samarbejder omkring al slags kreativitet.

Jeg vil gerne afholde værksteder, kurser, små udstillinger, mindre foredrag, og åbent hus arrangementer i mit atelier. Så hvis du går rundt med nogle kreative evner du gerne vil udfolde, men ikke har stedet til at facilitere en workshop eller anden event, så tag fat i mig, og lad os tage en snak.

Jeg ved, at der sidder mange dygtige mennesker derude, som både kan og vil føre deres ambitioner og kreative evner ud i livet på et større plan. Dem vil jeg gerne hjælpe lidt på vej, og give dem en mulighed for at berige andre med deres evner - hvad enten det så er i form af en udstilling, en workshop eller et foredrag. 

Så hvis du maler, hækler, strikker, laver smykker, arbejder med perler, laver ting i sten, tegner, arbejder med ler (jeg har dog ingen ovn), læder, papir...og jeg kunne blive ved og ved, så kan det være, at vi er et match!


Det kan også være, at det er interessant for dig der arbejder med kroppen - vejrtrækning, mentalt helbred, yoga, ansigtsyoga mv. at afholde workshops eller længerevarende kurser.


Send mig endelig en mail eller en besked i kontaktformularen her på siden, med dine tanker og ideer - så ser vi om det er en mulighed.

 

KONTAKT MIG HER

Det er helt uforpligtende at række ud.

<>